Lytte-fortrydelse
Jeg går engang imellem til medlems-events hos Hifiklubben, hvor man i nørdet lag får lov at lytte og kigge på high-end gear.
Igår var der præsentation af Bowers & Wilkins’ nye 800 D-serie. Den skulle jeg nok have holdt mig væk fra…
Det er nemlig ganske svært at være tilfreds med sit eget ellers udmærkede anlæg, når man har været udsat for ekstrem hi-fi i kvart million kroners-klassen…
Tung aften i den høje ende
Udover flagskibet 800 D havde Klubben fundet de tunge Classé-forstærkere frem og en cd-afspiller sammesteds fra - og så selvfølgelig en flok kabler så tykke som kloakrør.
Uanset hvad man i øvrigt kan mene om kabler og overdyrt high-end, så lød det helt utrolig godt.
Til den slags lytteaftener er det vanligt at folkene bag vælger musik med fokus på stemme og analoge instrumenter - Diana Krall er fx altid på banen - men igår var jeg faktisk ret ligeglad.
Jeg kan nemlig ikke huske at jeg før har oplevet helt samme åbne, gennemsigtige og fuldstændigt overbevisende lyd…
Lyd-hologram
Man plejer at sige at god hifi handler om at præsentere musikken uden at lægge til eller trække fra, og det gjorde set-up’et igår - men med et twist:
At lytte var ikke som at have fået åbnet et vindue indtil optagestudiet eller koncert-scenen, men som at lytte til en slags auditivt hologram i overstørrelse.
Som om musikerne sad der mellem højttalerne i en luftig, usynlig inkarnation, 3-4 meter høje og med instrumenter fra giganternes verden.
Desværre flokkedes de besøgende om det store anlæg bagefter, så jeg fik ikke lejlighed til at give den gas på det helt tunge gear.
Lyt til lillebror
Jeg fik dog mulighed for at lytte på den noget mindre 804 Diamond (med Cambridge forstærker/cd) og mine medbragte cd’er (Massive Attack, Ministry og danske Cody) - og det var måske endnu dummere…
For mens 800 Diamond med sine 80.000 kroner - stykket! - er fuldstændigt ude for rækkevidde, så kunne man jo i teorien godt spare op til 804, der - kun! - koster knap 26K…stykket.
Jeg ved dog godt med mig selv at jeg er ALT for nærig til den slags - og heraf altså fortrydelsen, og visheden om at jeg for altid må forlige mig med at lytte til noget der er mindre godt.
Ah, well.
